onsdag den 11. marts 2009

"Et smut til London"


Jeg er London-fan. Er der som regel 1 gang om året. Sidst smuttede det med Sterlings krak. Den 7-10 marts kom vi afsted med Easyjet. I år udforskede vi East End, byens immigrationskvarter. Vi boede centralt tæt ved Liverpool Station. Højbanen kørte 10 meter uden for vinduet!! Dag 2 byttede vi værelse til en fredeligere position med gade/parkudsigt. Turen var præget af: stærk (!) indisk mad, Bricklane og Spitelfield markederne, solskin og en pint "spreckled hen"på den lokale pub. Et besøg på British Museum og Tate Modern blev det også til. På Tate var der en inspirerende udstilling af Roni Horn. (Se links). Museets beliggenhed ved Themsen og Millenium Bridge er en storslået oplevelse hver gang. British Museum er en arkitektonisk perle med det glasoverdækkede rum. Betagende. Tidløsheden og roen, selv om det samtidig syder af liv og menneskemylder. Og der er altid en aktuel udstilling, der er værd at se....Og butikken frister med uundværlige kunstbøger . Jeg har prøvet at indfange lidt af stemningen i min collage. Det jeg ikke har fået med er, at især East End, men også andre dele af London er under kraftig forvandling for at være rustet til olympiaden i 2012. Det ene kæmpebyggeri i stål og glas efter det andet skyder i vejret og landmålere tager mål af fremtiden. Når jeg får tid kommer der lidt flere billeder der viser denne transformation! Så fortsættelse følger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar