skip to main |
skip to sidebar
Mp3 afspiller: Så er der gang i "gaven". Glæder mig til med tiden at få mere og mere skøn musik ind på den. Og billeder af både det ene og andet. Nu ved jeg i hvertfald hvordan jeg betjener den. Vil glæde mig til "at lege" mere med den.
Download af Netmusik: Hvor er der meget skøn musik tilgængeligt. Jeg har downloaded lidt Terry Riley, så nu kan jeg aflevere den "fysiske" CD, jeg havde lånt fra et andet bibliotek. Smart koncept. Heldige lånere i denne by!Download af lydbog: Gennemgået øvelsen. Har lidt problemer med min Media Player efter opdateringen til en nyere version. Nå, det må vente til Weekenden.
Udstillingen "Utopia" på Arken kan jeg klart anbefale. Qiu Anxiongs drømmeagtige og mytiske animationsfilm skabt på baggrund af traditionelt kinesisk blækmaleri viser kampen mellem natur og teknologi. En gammel togvogn står midt i den store hal. Som besøgende går vi igennem den og oplever kinas bevægende historie afbildet som skyggebilleder og realistiske filmklip på vinduesruderne. En stærk oplevelse.
Bagefter så jeg udstillingen "Impressionister og postimpressionister". Det var et lysfyldt og opløftende syn. Især Pissarros billeder vibrerede af liv. En væg var reserveret til ukendte filmoptagelser af kunstnerne i gang med at male. Sjovt at se Monet stå i sit fine hvide jakkesæt helt opslugt af at male sit yndlingsmotiv "åkandedammen".